Uhyggelig voldtægtssag for retten

En 24-årig mand fra Odense står i næste uge tiltalt i retten i Odense for utallige voldtægter og grove sexovergreb.

Manden er tiltalt for at have begået voldtægterne i perioden fra 2007 til 2011 mod to piger. Antallet af overgreb er så mange, at der ikke er tal på dem i anklageskriftet, skriver BT, der har fået aktindsigt i sagen.

- Det er en meget grov og usædvanlig sag. Det billede, vi ser her, er et helt andet, end i "normale" voldtægtssager. Det er dels antallet, dels den grovhed forholdene har, siger anklager Lene Skak, Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, til avisen.

I følge anklageskriften har manden voldtaget to kvinder, der i dag er 22 og 24 år gennem fem år. Manden blev anholdt 30. maj sidste år, men hidtil har sagen været hemmeligholdt.

En af pigerne var kun 17 år, da voldtægterne begyndte, og i flere tilfælde blev hun udsat for vold og truet med ikke at gå til politiet.

Ikke bange for drabsdom

Den anden pige er blevet voldtaget i perioden fra september 2010 til dagen, hvor manden blev anholdt, og nogle af voldtægterne har været så voldsomme, at den 24-årige også er tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
Blandt andet skulle han have holdt hende for mund og næse og taget fat om hendes hals, så hun mistede bevidstheden.

Manden sendte også SMS?ere om at han var klar til at afsone 12 år for drab, og truede med at uddele CD?ere med nøgenbilleder af pigen i hendes opgang.

Sagen begynder ved Retten i Odense 8. maj.

Oversigt

    Oversigt