I det fynske folks tjeneste

Ukendt i Danmark kendt i Europa

Hvordan kan det lade sig gøre? Et dansk band som turnerer Europa tyndt, og så er der ikke ret mange, der har hørt om dem herhjemme? Det satte den fynske instruktør Renè Odgaard sig for at undersøge i ny film.

Lampshade har stillet sig selv en krævende opgave. De vil være anerkendte i hele Europa. Kampen for anerkendelsen er nu kommet på film.

Dreams Through Wind er titlen på filmen, som de næste tre dage kan ses i Odense, Århus og København.

Filmen om det fynsk-svenske band viser bandets op-og nedture på den krævende vej mod berømmelsen og anerkendelsen.

Instruktøren René Odgaard som også er fra Fyn har fulgt bandet i halvandet år.

- Jeg tror publikum vil sidde tilbage med en fornemmelse af at sådan et projekt kræver meget, men også at bandet llaver noget musik, der er værd at kæmpe for, siger han.