Uklare regler for brug af civile agenter

Advokatrådet efterlyser regler for civile agenter, og deres ønske støttes nu af flere folketingsmedlemmer.

Advokatrådet sætter spørgsmål ved PETs brug af civile agenter. PET laver nemlig deres egne regler, og advokatrådet frygter, at agenterne kan fremprovokere kriminelle handlinger, som ellers ikke ville være begået.

Og flere folketingspolitikere ønsker klare regler for PET og brugen af civile agenter.

Danmarks største terror-retssag

I marts i 2006 stormede Politiets Efterretningstjeneste og Odense Politi flere lejligheder i Vollsmose, og en række personer blev sigtet for at stå bag terrorplaner.

Sigtelserne skrumpede dog ind til i alt 4 personer, der i disse uger står tiltalt i Østre Landsret.

Det, der betegnes som Danmarks største retssag, bygger på efterretninger fra politiets hemmelige agent. Men nu rejses der spørgsmål om PETs brug af agenter.

Ucen kontrol

- I dag kan PET bruge agenter til, hvad de vil, uden der er kontrol med, hvad de foretager sig. Og uden der er kontrol med, i hvor stort omfang de i virkeligheden har foranlediget den forbrydelse, de skulle forhindre, siger formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg Lars Lindhard.

Han efter lyser derfor, at er indføres klare regler. Det forslag bliver bakket fuldt op af flere på Christiansborg - også af det fynske folketingsmedlem Anne Baastrup, der dog ikke vil kommenterer den aktuelle sag. Men allerede i 2004 tog hun spørgsmålet om PET op.

- Jeg så meget gerne, at vi fik en egentlig lovgivning om PET. Det er en forudsætning for, at de kan passe på os, at vi kender de spillerregler, de arbejder efter, siger Anne Baastrup, SF, næstformand i Folketingets Retsudvalg.

Også den radikale Simon Emil Ammitzbøll ønsker klare regler på området.

- Jeg deler fuldstændig advokatrådets ønsker om klare regler for brugen af civile agenter. Brugen af civile agenter er meget svær, og der bør ikke være nogen tvivl om, hvor grænserne går, siger Simon Emil Ammitzbøll, Rad., medlem af Folketingets Retsudvalg.

Oversigt

    Oversigt