Ulandsfolk bag gode nyheder

"Verdens bedste nyheder" blev fredag spredt ud over hele Fyn. Bag nyheden om at fattigdom kan udryddes står 82 hjælpeorganisationer.

Ved blandt andet Syddansk Universitet delte Folkekirkens nødhjælp "Verden bedste nyheder" ud, Dagen markerer, at u-landsprojekters lange seje træk virker. Og de gode nyheder blev godt modtaget.

- Jamen det er jo fantastisk, at det har en effekt at det hjæper når vi gør noget, siger studerende Troels Smidt fra SDU, der sammen med nyheden modtog lidt morgenbrød.

På virksomheden Rice i Odense producerer man i ulande under fair trade vilkår. Her blev dagen markeret med morgenbrød.

- Vi producerer i ulandene fordi det er billigere, men det er vigtigt for os at vi samtidig giver et bidrag til at udvikle landene, og det gør vi gennem forskellige projekter, siger logistikchef Claus Skov fra Rice.

I alt 82 hjælpeorganisationer og virksomheder landet over markerer dagen for "Verdens bedste nyheder".

Oversigt

    Oversigt