Ullerslev Kommune - Valgtemaer

-

-

Deltag i debatten om valget i Ullerslev


Borgerlig splittelse i Ullerslev kan styrke Socialdemokratiet
Ved sidste valg erobrede Socialdemokratiet seks af de ialt 13 mandater i Ullerslev kommunalbestyrelse. Med hjælp fra Ullerslev Tværpolitiske Borgerlistes ene mandat, kunne socialdemokraten Erik Christensen for første gang sætte sig i borgmesterstolen. Siden er det ydermere gået rigtigt skidt for den borgerlige fløj - Venstres fem mandater og det enlige konservative. Flere gange har det i kommunalbestyrelsen vist sig, at Venstres gruppe ikke har været enige internt. Og da der skulle tales valgforbund til dette valg, mente Venstre, at de havde en mundtlig aftale med De Konservative om valgforbund. Men De Konservative siger, at det har der aldrig været, og at De Konservative i øvrigt ikke vil lave valgforbund med Venstre, men hellere med Ullerslev Tværpolitiske Borgerliste.


Og da Borgerlisten i denne periode nærmest har været støtteparti for det \"regerende\" Socialdemokrati og må formodes at være det igen efter valget, får Venstre det svært. Med mindre Venstre drager nytte af partiets landspolitiske medvind og (evt. i samarbejde med valgforbundspartneren, den nye liste, Ellinge-Listen) erobrer to mandater ekstra. Så har Venstre flertal udenom alle andre partier og lister.


Ullerslev - en kommune, hvor meget er gået godt
Det er nærmest uhørt, at en kommune sætter skatten ned til næste år. Men så godt går det i Ullerslev, at de kan sætte skatten (ganske vist beskedent) ned med 0,1 procent-point fra 21,7 til 21,6. For fire år siden var der ingen penge i kommunekassen. I dag er der en såkaldt kernelikviditet (renset for alle udgifter) på 7 1/2 million kroner.


Samarbejdet i kommunalbestyrelsen har været meget bredt - for eksempel deltager alle partier i budgetforliget for år 2002. Langtved og Skellerup Skoler, som for fire år siden var lukningstruede, er nu sikrede og har igen fået 7. klasser. Der er også blevet indført gratis buskørsel i kommunen. Også forsamlingshusene har fået bedre vilkår, idet de er begyndt at få kommunal støtte gradieret efter, hvor megen lokal aktivitet, der foregår der.


Derimod er det gået lidt sløjere med bestræbelserne på at tilbyde børnepasning i lokalområderne, og skolerne er fortsat i dårlig bygningsmæssig stand. Og på Plejehjemmet Højvangen (der er blevet til et ældrecenter), har kommunen lukket køkkenet.



Skatteprocent 2001: 21,7
Grundskyld 2001: 17
Skatteprocent 2001: 21,6 
Grundskyld 2002: 17



Tilbage til hovedsiden om Ullerslev Kommune

Oversigt

    Oversigt