Ulovlig slagtning og salg af kød

Forbrugere, der har købt kød på adressen Ringholmvej 21 i Ørbæk bør kassere det.

Fødevare-myndighederne har konstateret, at slagtninger, opskæring, forarbejdning og opbevaring er sket uden autorisation og under stærkt uhygiejniske forhold. Desuden har hverken slagtedyr eller kød været dyrlægekontrolleret.

Det kan ikke udelukkes, at dyrene har været syge inden slagtning, og der er således risiko for, at kødet indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller er fordærvet.

De ulovlige forhold blev opdaget i forbindelse med en kontrol foretaget af Fødevarekontrollens Rejsehold i samarbejde med Kontrolafdeling Odense og SKAT i Svendborg.

Det er svin, kreaturer, får, geder og fjerkræ, der er slagtet og forarbejdet på adressen. Der er derudover solgt fisk og sukker.

Al kød og slagteriudstyr er beslaglagt af myndighederne.

Oversigt

    Oversigt