I det fynske folks tjeneste

Ulovlige karakterer på Social- og Sundhedsskole

31 elever på Social- og Sundhedsskolen i Svendborg har fået ulovlige karakterer. I fem forskelllige fag fik alle 31 elever kun 8-taller. Reglerne kræver individuel bedømmelse, og én af eleverne har nu indgivet en klage til undervisningsministeriet.

-

31 elever på Social- og Sundhedsskolen i Svendborg har fået ulovlige karakterer. I fem forskelllige fag fik alle 31 elever kun 8-taller. Reglerne kræver individuel bedømmelse, og derfor har én af eleverne nu indgivet en klage til undervisningsministeriet.

\"De karakterer betyder noget for mig. Fire af dem optræder på det endelige eksamensbevis, hvor der i alt er ni karakterer, og jeg vil gerne bruge eksamensbeviset til at læse videre til socialrådgiver eller sygeplejerske\", siger Karina Rohde, der er elev på skolen, til Politiken.

Forstander på Social- og Sundhedsskolen,  Birgit Krogh, erkender, at skolen har uddelt karakterer i strid med reglerne. Hun har nu tilbudt de 31 elever en individuel bedømmelse, og det har 12 elever taget imod. Men det er ifølge undervisningsministeriet ikke tilstrækkeligt.

\"Det er ikke nok. Alle elever skal efter reglerne have en individuel karakter\", siger Troels Breindal fra ministeriet til avisen.

Ved du noget? Så send os et tip