Ulovlige virksomheder afsløret af SKAT

En kontrolaktion gennemført af SKAT i sidste uge afslører at mange fynboer fortsætter med at drive virksomhed, selvom de har mistet retten til at det.

SKAT besøgte i sidste uge 22 personer, som er blevet frakendt retten til at drive virksomhed og hele 11 af disse personer var i fuld gang med at drive ulovlige virkomheder.

SKAT har endnu ikke opgjort omfanget af svindlen, men i enkelte tilfælde skyldte de ulovlige virksomhedsindehavere moms for op til 130.000 kroner. Udover et krav om betaling af den opkrævede moms, vil indehaverne af disse virksomheder blive indstillet til bøde eller anden straf, da virksomhederne er drevet ulovligt.

Personerne bag de ulovlige virksomheder er typisk blevet frakendt retten til at drive virksomhed, fordi de skylder penge til det offentlige, ikke har indsendt moms og selvangivelser eller fordi de tidligere har drevet virksomhed med væsentlige tab af moms og skat.

Indsatsen mod de ulovlige virksomheder fortsætter i den kommende tid i hele Region Syddanmark.

Oversigt

    Oversigt