Ulovligt fiskeri ved Langeland

Fiskerikontrollen var på uventet besøg på Langeland natten til tirsdag. Og her blev der fundet masser af ulovlige fiskeredskaber.

Under en rutinemæssig kontrol ved Dageløkke på Vestlangeland var der gevinst for Fiskerikontrollen, der fandt 31 ulovlige fiskeredskaber.

Kontrollørerne fandt først 24 dobbelte kasteruser, der manglede mærkning med ejerens navn og adresse. Det er ulovligt at fiske med mere end seks dobbelte kasteruser. Kontrollørerne fandt også frem til en fisker, der havde syv garn i vandet, selvom det kun er tilladt med tre.

Ifølge Fiskeridirektoratet vanker der bøder på mindst 5000 kr. og udelukkelse fra fiskeri i op til et år.

Loven blev ændret pr. 1. juni, så straffen for ulovligt fritidsfiskeri er blevet skærpet.

Oversigt

    Oversigt