Ulv muligvis spottet på Fyn

Ulvetracking Danmark har fået en spændende melding om observation af en ulv på Fyn.

Der er angiveligt set en ulv på Fyn. Det var en fynsk familie, der i går klokken 19.20 observerede noget, som de mener kan være en ulv. Og den observation vækker stor interesse hos Ulvetracking Danmark.

- Vi får mange observationer, men vi ligger kun det op, der er ekstra interessant. I dette tilfælde har en af kvinderne, der var i bilen, en uddannelses inden for hundeverden, og hun var ret overbevist om, at det ikke var en hund, men en ulv, fortæller Paw Sahl Rasmussen fra Ulvetracking Danmark til TV 2/Fyn.

Ulvetracking Danmark har lavet nedenstående opslag på deres facebookside.

 
 

Det er dog stadig ikke sikkert, om der reelt set er spottet en ulv på Fyn. Den eneste måde, det kan tjekkes på er igennem DNA-prøver.

Ulvetracking Danmark har tidligere sendt DNA-prøver taget fra affføring fundet på Fyn. De bliver analyseret hos Statens Naturhistoriskemuseum i København, men de har endnu ikke fået svar på prøverne.

Generelt set er de dog hos Ulvetracking Danmark glade for, at folk er opmærksomme og henvender sig til dem.

- Det er spændende med alle observationer, fordi de er med til at indikere om, hvorvidt der er aktivitet i et område, og det gør vi meget brug af i ulvetracking, hvor vi så holder ekstra øje med det område.

Hvis du møder en ulv, kan du læse mere om, hvad du skal gøre her

Det er indtil videre kun bekræftet, at der lever ulve i Jylland.

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt