I det fynske folks tjeneste

Ulvetracking Danmark: Vis os dine ulvefotos

00:37

En ulv har sat tænderne i et rådyr på Fyn, og Ulvetracking Danmark efterlyser nu fynboernes optagelser af ulve.

Dagen inden, Ulvetracking Danmark officielt meddelte, at en ulv har gnasket i et rådyr på Fyn, blev organisationen kontaktet om en mulig ulv. 

Det tyder derfor på, at der fortsat er ulve på Fyn.

- Vi får hele tiden oplysninger fra folk, der har set en ulv et sted på Fyn. Så sent som i går, blev vi kontaktet af en person, der har set en ulv på Fyn, fortæller Kim Møller fra Ulvetracking Danmark.

Læs også Dna-forskere er sikre: Ulven er kommet til Fyn

Nu, hvor forskerne har fundet ulve-DNA på Fyn, håber han, at flere vil stå frem med deres observationer.

En tur i vandet

Ulve er utrolige gode svømmere, og det er muligt, at den ulv, der nu er fundet DNA fra på Fyn, har taget turen over Lillebælt ved Fænø ved Middelfart. Det fortæller Kim Møller fra Ulvetracking Danmark.

- Ulve strejfer over lange afstande for at finde en mage, og det kan have bragt den over Lillebælt, fortæller Kim Møller fra Ulvetracking Danmark.

Det er første gang, at der er fundet sikre DNA-spor fra en ulv på Fyn, men folkene fra Ulvetracking Danmark har gennem de seneste par år fået del henvendelser om spor fra ulve forskellige stedet på Fyn.

I april sidste år fik Ulvetracking Danmark igen meldinger om, at der var set ulve på Fyn.

Sabrina Haaning fra Ulvetracking Danmark tog til Fyn den 9. april sidste år, og med hjælp fra sin hund fandt hun det dræbte rådyr.

Sabrina Haaning tog både spytprøver på overfladen af såret og en kødprøve fra selve biddet. Og dybt i biddet fandt forskere DNA fra en ulv.

Se videoklip

Her blev det døde rådyr med ulve-DNA fundet. Video optaget af Kim Møller fra Ulvetracking Danmark.

01:37

Hør Kim Møller fortælle om ulvefundet.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.