Ulykke på motorvej gav piskesmæld

En 50-årig, mandlig bilist pådrog sig torsdag eftermiddag "piskesmælds"-lignende smerter i nakken, da en anden bilist kørte op bag i hans bil.

Ulykken skete ved 16.45-tiden på den vestfynske motorvej ved Vissenbjerg, hvor den 50-årige mand kørte i østgående retning i ydersporet. På grund af et øjebliks uopmærksomhed kørte en 37-årig mandlig bilist ved en fejl op bag i den forankørende bil.

Den 50-årige bilist blev kørt på Odense Universitetshospital. Ulykken medførte kun få trafikale gener.

Oversigt

    Oversigt