I det fynske folks tjeneste

Ulykke på motorvej skabte kø

Klokken 5.10 torsdag morgen kørte en Ford Transit op i en lastbil på den fynske motorvej. Ulykken skete i det østgående spor et par kilometer fra afkørlsen til Middelfart. Det ene spor blev afspærret og det skabte kø på over fire kilometer.

-

Køen opstod da redningskøretøjer kom frem til ulykkesstedet og spærrede for trafik i det ene spor.

Efter sammenstødet skred Ford Transitten ud i grøften, føreren sad fastklemt og måtte skæres fri, en aktion, der varede halvanden time. Manden var dog ved bevidsthed hele tiden og er sluppet med et brud på højre arm. Efterfølgende blev han kørt til Middelfart Sygehus.

Årsagen til ulykken er formentlig uopmærksomhed hos føreren af Ford Transitten.
Klokken otte var redningskøretøjerne væk og trafikken forløber igen normalt.

Ved du noget? Så send os et tip