Ulykke skaber kø på Rute 8

Et uheld på rute 8 midt mellem Gislev og Ørbæk skaber tirsdag eftermiddag lange bilkøer. Vejen er netop genåbnet, men politiet dirigerer trafikken.

To biler kørte af ukendte årsager frontalt sammen på rute 8 midt mellem Gislev og Ørbæk. Svendborg Politi oplyser, at der er tre tilskadekommende og en fastklemt, og at man tirsdag eftermiddag ved 1630-tiden stadig arbejder på at få den fastklemte fri. Derfor har vejen været spærret i begge retninger. Men den er genåbnet ved 17-tiden.

Politiet opfordrer bilister til at søge alternative veje, hvis de skal sydpå fra Ørbæk eller fra Gislev.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvor slemt personerne er kommet til skade.

Ulykken skete ved 1530-tiden.

Oversigt

    Oversigt