I det fynske folks tjeneste

Ulykke spærrede motorvej

En ulykke spærrede omkring klokken 14 nytårsaftensdag motorvejen i vestgående retning tæt på Kildebjerg Rastepladsen udenfor Odense.

Motorvejen var spærret omkring klokken 14 nytårsaftensdag på grund af en ulykke.

Omkring klokken 15.15 var begge spor igen åbne.

Fyns Politi fortæller, at tre biler var impliceret, og at fire personer blev kørt på skadestuen med mindre skader.

Kørte sidelæns ud på motorvejen

Ulykken skete, da en bilist på tilkørsesvejen fra Blommenslyst ramte ind i noget sne.
Det fik bilen til at køre sidelæns ud på motorvejen, hvor den ramte en anden bil, og efterfølgende blev en tredie bil involveret i ulykken.

Den ene bil kørte over i autoværnet.

Der var børn i nogle af bilerne, men ingen er altså kommet alvorligt til skade i følge vagtchefen ved Fyns Politi.