I det fynske folks tjeneste

Ulykkeschauffør fik anfald bag rattet

Det var formentlig et epileptisk anfald bag rattet, der i går fik en kvindelig bilist til at torpedere 14 gående skolebørn på Odensevej ved Glamsbjerg.

Efter ulykken blev vejen spærret i beggge retninger. Ingen elever blev livsfarligt kvæstet

1 af 4

Det oplyser Fyns Politi.

Den stærkt chokerede kvinde lider ifølge politiet af epilepsi, og det anses af politiet nu som den mest sandsynlige årsag til ulykken. Fire af de 14 børn kom alvorligt til skade og blev kørt til hospitalet, men to af dem er nu udskrevet.

De to øvrige meldes også uden for livsfare og forventes udskrevet i løbet af weekenden.

Epileptikere skal have været fri for anfald i mindst et år, før de må køre bil. Fyns Politi kan ikke oplyse, om det er tilfældet for den kvindelige fører af ulykkesbilen.

/ritzau/