Under 10.000 fynboer stemmer i dag

65.263 fynboer kan i dag stemme i de 16 sogne, hvor der er valg til menighedsrådene. Men kun en lille brøkdel af alle, der har fået tilsendt et valgkort, vil gøre brug af det.

Valgresultatet først klar i morgen

65.263 fynboer kan i dag stemme i de 16 sogne, hvor der er valg til menighedsrådene. Men kun en lille brøkdel af alle, der har fået tilsendt et valgkort, vil gøre brug af det.

I forhold til EU-afstemningen 28. september, da der var 357.547 vælgere, så er det kun 18 procent af alle vælgere i Fyens Stift, der har fået tilsendt et valgkort.

For fire år siden deltog 15,1 procent af de stemmeberettigede i valghandlingen, og denne gang forventes der en endnu lavere stemmeprocent. Det betyder, at kun omkring 10.000 fynboer vil deltage i dagens menighedsrådsvalg.

Største fynske valgsted er Nyborg Sogn. Her er der 14.141 vælgere. Fyns mindste sogn med valg er Sdr. Højrup i Ringe Kommune. Her kan 548 vælgere afgøre, hvordan menighedsrådet skal ud de næste fire år.

Som til andre valg er valglokalerne i dag åbne mellem 9.00 og 20.00. Men der er ingen grund til at sidde oppe hele natten og vente på valgresultatet. De fleste sogne med kampvalg vil nemlig først indberette valgresulatet til Fyens Stift onsdag morgen.

Oversigt

    Oversigt