Underskrifter mod delfiner

En gruppe borgere i Kerteminde er så indædte modstandere af tanken om et delfinarium i byen, at de vil have projektet stoppet.   En underskriftsindsamling mod planerne om at opføre et delfinarium på havnen cirkulerer i øjeblikket i Kerteminde.

Bag underskriftsindsamlingen står en gruppe private borgere.

- Vi startede for et par uger siden. Til at starte med sendte vi 10-15 sedler ud, hvor der på hver er plads til 22 navne. De fleste er kommet tilbage, og så er der sendt nye sedler ud, fortæller en af initiativtagerne, fisker Torben Petersen, til Fyens Stiftstidende..
Sedlerne til protestunderskrifter ligger blandt andet på Kerteminde Bibliotek, i butikker og banker, og de cirkulerer mellem private borgere i byen, oplyser Torben Petersen.

Oversigt

    Oversigt