I det fynske folks tjeneste

Undersøgelse: Sociale indsatser i udsatte boligområder virker

Ny forskning viser, at sociale indsatser i udsatte boligområder i blandt andet Odense hjælper mænd i arbejde og kvinder i uddannelse.

Et netop afsluttet forskningsstudie fra Kraks Fond Byforskning dokumenterer, at de mange millioner af kroner, der igennem årene er brugt på boligsociale indsatser i blandt andet Vollsmose i Odense, gør en forskel og giver beboerne en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 

En af de afgørende forskelle viser sig i, at arbejdsløsheden blandt mænd i udsatte boligområder, hvor der har været gennemført en social indsats, falder med tre procentpoint mere i forhold til udsatte boligområder, hvor der ikke har været sat ind med en boligsocial indsats.

- Vores studie viser, at det, der skaber effekten og får flere mænd i arbejde er de sociale indsatser som jobvejledning, klubaftener og it-værksteder. De fungerer som en investering i beboernes kompetencer og bidrager således til, at beboerne får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, siger forsker Gunvor Christensen, der står bag det omfattende forskningsstudie i Kraks Fond Byforskning.

På grund af de sociale indsatser får flere kvinder fra de udsatte boligområder også en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, dog ikke helt i samme grad som mændene.

Derimod viser studiet, at de sociale indsatser hjælper kvinderne i gang med en uddannelse.

- At signifikant flere kvinder kommer i gang med en uddannelse skyldes de sociale indsatser, som involverer kvinderne i netværk og fællesskaber, hvor de får viden om, hvordan de gennem uddannelse kan forbedre egen livssituation, siger Gunvor Christensen.

Den målbare effekt af de sociale indsatsers betydning for beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er meget vigtig viden, når der i fremtiden bliver afsat midler disse indsatser indsatser, mener direktør for Kraks Fond Byforskning, Lars Pico Geerdsen.

- Selvom de sociale indsatser i udsatte boligområder har ændret sig fra midten af 1990’erne og til nu – med en større grad af professionalisering, målretning og dokumentation af indsatser – så er dna’et i de sociale indsatser det samme. Indsatserne udformes fortsat som konkrete aktiviteter i boligområder, hvor de dels udfylder huller, som de offentlige velfærdsydelser ikke formår, og dels bygger de bro til det ordinære velfærdssystem, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, siger Lars Pico Geerdsen. 

Ved du noget? Så send os et tip