Assens mangler millioner: Undersøger økonomien på syv områder

Assens Kommune har udvalgt i alt syv områder, som skal analyseres nærmere de kommende uger frem mod budgetforhandlingerne i efteråret.

Assens Kommune mangler penge. I to år i træk har kommunen brugt flere penge, end man havde budgetteret med, hvilket har efterladt et kæmpe hul i økonomien. Alene i år tegner merforbruget til at blive på 114 millioner kroner.

I et forsøg på at finde besparelser, er økonomien i kommunen blevet screenet.

Den screening er nu afsluttet. Og den viser, at Assens Kommune på en række velfærdsområder bruger flere penge end nabokommuner på Fyn, og at forbruget er højere end gennemsnittet i regionen og i hele landet.

- Formålet med screeningen er, at vi får nye øjne til at se på vores økonomitunge og/eller borgertunge områder. Måske er der opgaver, der kan løses på andre måder eller med færre ressourcer, fortæller borgmester Søren Steen Andersen (V) i en pressemeddelelse.

Hør borgmester Søren Steen Andersens kommentar

Millionerne skal findes

Ifølge pressemeddelelsen skal analysen vise, om man kan enten omprioritere, effektivisere eller reducere inden for områderne.

- De manglende millioner skal findes, det er uden diskussion, men det er samtidig vigtigt at påpege, at det også handler om, hvordan vi vil prioritere midlerne politisk i Assens Kommune. Vi kan godt vælge at ligge væsentligt højere på nogle serviceydelser sammenlignet med andre kommuner, hvis vi som politikere mener, at det lige præcis er her og her, vi vil prioritere et højere serviceniveau for vores borgere, siger Søren Steen Andersen.

På baggrund af screeningen har kommunen udvalgt syv områder, som de vil analysere nærmere forud for efterårets budgetforhandlinger. De områder, der står overfor en bredere analyse, er folkeskole- og specialområdet, det specialiserede børneområde og ældreområdet.

I alt syv områder analyseres

I samarbejde med Assens Kommune laver BDO i de kommende uger bredere analyser af folkeskole- og specialområdet, det specialiserede børneområde og ældreområdet. Derudover vil man lave punktanalyser på fire specifikke områder.

Kommunaldirektør Finn G. Johansen har med mandat fra Økonomiudvalget udpeget de områder, der nu analyseres nærmere.

De er udvalgt, fordi det enten store økonomiske poster for i kommunen, at området har oplevet stigende udgifter over tid, eller at området har høje udgifter sammenlignet med andre fynske kommuner og/eller lands- og regionsgennemsnittet, hedder det i pressemeddelelsen. 

    DE UDVALGTE FAGOMRÅDER

    Oversigt

      Oversigt