Undersøgelse af afstand og uddannelse

Flere unge fra Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Odense vælger at uddanne sig. Det viser forskningsstudie fra Kraks Fond Byforskning.

I den undersøgte periode er andelen af unge, der vælger en videregående uddannelse, steget til over 80 pct. i de fynske kommuner.

En stigning, der bringer de fynske kommuner op i førerfeltet, når det handler om antallet af unge, som vælger en videregående uddannelse.

Afstand til de videregående uddannelser

Studiet "Unges afstand til de videregående uddannelser" er det første forskningsstudie af sin slags i Danmark.

Forskningsstudiet viser, at der er geografisk ulighed i unges valg af uddannelse. En ulighed der opstår, fordi der er store geografiske forskelle i forældrenes uddannelsesniveau.

Andelen af unge fra hjem, hvor mindst en af forældrene er akademiker, er størst i bykommunerne.

- Ved første øjekast kan det godt se ud til, at afstanden spiller en rolle for, om unge læser videre. De unge, der bor længst væk fra uddannelsesstederne, uddanner sig i gennemsnit mindre. Andelen af unge, der videreuddanner sig, falder med 3 pct.point, når de har mere end 27 km til en videregående uddannelse. Dog understreger studiet, at det ikke skyldes afstanden, men store geografiske forskelle i forældrenes uddannelsesniveau, fortæller forsker Elise Stenholt Sørensen, der i samarbejde med sin forskerkollega Anders Kamp Høst står bag forskningsstudiet.

Læs mere her

Oversigt

    Oversigt