Undersøgelse af cyklisttryghed

Cyklisterne er unødvendigt bange for øde cykelstier, mener Odense Cykelby. Derfor vil de i løbet af foråret undersøge hvorfor cyklister føler sig utrygge.

Øde stier upopulære

Cyklisterne er unødvendigt bange for øde cykelstier, mener Odense Cykelby. Derfor vil de i løbet af foråret undersøge hvorfor cyklister føler sig utrygge.


En række interviews med cyklister i Odenseområderne S, SØ, NØ og NV, bliver foretaget i løbet af foråret og skal munde ud i en rapport. Den skal Odense Kommune benytte til at planlægge f.eks. tryghedskampagner rettet mod cyklisterne.


Kun få overfald
\"Min fornemmelse er at inde i byen hvor der er trafik er folk trygge. Men så snart vi er i yderområderne føler folk det er farligt\", siger projektkonsulent i Odense Cykelby, Gitte Hyldahl Nielsen til TV 2 /Fyn. Som eksempel nævner hun Kertemindestien i det nordøstlige Odense, som er temmelig øde. Her har der været otte overfald over de seneste tre år, spændende fra blufærdighedskrænkelse til vold. \"Et overfald er altid ét for meget. Men cyklister tror altid det er dem, det går ud over\", siger projektkonsulenten.


Gode råd modtages
Odense Cykelby vil gerne i kontakt med cyklister der kender til utrygheden. Både for at interviewe dem om hvorledes de opfatter cykelstierne, men også for at få gode råd til hvordan stierne kan gøres trygge.
Gitte Hyldahl Nielsen opfordrer derfor cyklister til at kontakte hende på e-mail: ghn@cogita.dk

Oversigt

    Oversigt