I det fynske folks tjeneste

Undrede du dig også? - kraftig sort røg steg op fra Fynsværket

En teknisk fejl skabte uhensigtsmæssig røgudvikling i Fynsværket. Røgen blev lukket ud gennem vinduer i taget.

Det var et noget anderledes syn der mødte de morgenfriske lørdag på havnen i Odense. Foto: Allan Spangsberg

Det så farligt voldsomt ud, men var det ikke, da tyk, sort røg steg op fra taget af Fjenvarme Fyns bygninger på Havnegade på havnen i Odense.

Kort efter klokken 08.00 lørdag morgen stoppede flere bilister op, og undrede sig over den voldsomme røg. Det gjorde en af vores kolleger også. Han fortalte, at det så ud som om røgen kom op gennem taget - måske via nogle ventiler.

Blæser var i udu

Driftschef Søren Moltrup Rasmussen fortæller til TV 2/Fyn, at en såkaldt sugetræksblæser var "faldet ud":

- Det er den som suger røgen ud af kedlen. Når den falder ud, stopper alt.

Søren Moltrup Rasmussen forklarer, at en følgevirkning af det tekniske uheld er, at den tragt, hvor igennem affaldet fyldes i kedlen, fyldes med røg:

- Så røgen blev sluppet ud ved, at der blev åbnet nogle ovenlysvinduer.

- Det skal det selvfølgelig ikke, men det skete, det var kortvarigt og der var ingen fare på færde.

Fejlen er blevet rettet og alt kører igen som det skal, oplyser Søren Motrup Rasmussen.

Læs også Betjent slået i hovedet: Gerningsmand dukkede op på politistationen

Det var et noget anderledes syn der mødte de morgenfriske lørdag på havnen i Odense. Foto: Allan Spangsberg

Det var et noget anderledes syn der mødte de morgenfriske lørdag på havnen i Odense. Foto: Allan Spangsberg