Undrer sig over Enhedslistens slingrekurs

Enhedslisten i Odense byråd har skiftet mening og vil alligevel ikke være med til at genåbne Landbrugsvej i Odense.

Landbrugsvej blev lukket af Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning i strid med loven, og tidligere på året besluttede et snævert politisk flertal, at vejen skulle genåbnes.

Enhedslisten var en del af flertallet, men nu har partiet skiftet mening. Enhedslisten anbefaler nu, at vejen alligevel ikke bliver genåbnet, og at kommunen i stedet arbejder på at gøre den ulovlige beslutning lovlig.

Enhedslistens Brian Skov Nielsen begrunder det med, at hensynet til beboerne på Landbrugsvej og trafikafviklingen på Munkebjergvej vejer tungere end lovovertrædelsen i By og Kulturforvaltningen.

Men den melding undrer Sven-Erik Peterson, der er formand for Aktionsgruppen for genåbning af Landbrugsvej.

- Enhedslisten har ændret standpunkt. Første var de for at genåbne landbrugsvej, og nu er de imod, det syntes jeg er forunderligt. At Landbrugsvej er blevet lukket betyder, at mange bilister må køre en stor omvej med følgende større CO2-forurening som følge. Det er jo normalt ikke Enhedslistens politik, siger Sven-Erik Peterson.

Se interview med Enhedslistens Brian Skov Nielsen og Sven-Erik Peterson, der er formand for Aktionsgruppen for genåbning af Landbrugsvej.

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt