I det fynske folks tjeneste

Undslupne fisk: Tag ud og fisk

00:13

Foto: Anders Høgh

Foto: Anders Høgh

Foto: Anders Høgh

1 af 4

Mandag slap mellem 70.000 og 80.000 regnbueørreder ud i Lillebælt efter at et fragtskib kolliderede med et havbrug. De mange regnbueørreder er en trussel mod de lokale havørreder, og sportsfiskerne opfordrer nu alle til at tage på fisketur til Lillebælt.

Et fragtskib var mandag formiddag på vej op gennem Lillebælt med kurs mod Kolding. Fragtskibet kom af endnu uopklarede årsager så meget på afveje, at kaptajnen kunne vælge mellem at sejle sit skib på grund eller sejle ind i havbruget. Kaptajnen valgte havbruget.

Ved kollisionen slap i omegnen af 250 ton ørreder ud i Lillebælt.

- De har en værdi på otte-ni millioner kroner, siger medejer og direktør i virksomheden Snaptun Fisk - Export A/S i Juelsminde, Tim Petersen, til TV 2/FYN.

De ødelagte net er trukket ind i Assens Havn Foto: Anders Høgh

Spiser havørred-æg

Det er det værst tænkelige tidspunkt, at ulykken er sket. Sådan lyder det fra Søren Knabe, der er formand for Vandpleje Fyn og medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund.

- Lige nu er havørrederne på vej op i de fynske vandløb for at gyde, og havørred-æg er en yndlingsret for regnbueørreder. De mange undslupne regnbueørreder vil følge i halen på havørrederne og spise havørredernes æg, siger Søren Knabe til TV2/FYN.

Lige nu og her er der kun en løsning, siger Søren Knabe:

- Jeg vil opfordre alle med et fiskekort til at finde fiskegrejet frem, og tage på fisketur til Lillebælt.

På længere sigt håber Søren Knabe, at der bliver et forbud mod havbrug, og at de i stedet flyttes på land.

 

Læs også Fragtskib bragede ind i havbrug: 250 ton ørreder slap løs

 

01:22

De mange undslupne regnbueørreder vil følge i halen på havørrederne og spise havørredernes æg, siger Søren Knabe til TV2/FYN.

Luk video

 

Læs også Ejer af smadret havbrug: 70-80.000 ørreder slap løs

 

Ved du noget? Så send os et tip