Ung fisker tror på fremtiden

24-årige Simon Pedersen fra Faaborg går imod strømmen. Mens mange fiskere taler om nul indtægt og ophugning af deres kuttere, går Simon Pedersen den anden vej. Han søsætter torsdag en splinterny 32 fods fiskekutter, som han selv har været med til at designe.

-

Kutteren koster 2,1 millioner kroner og er den unge fiskers tredje kutter. Dog den første helt nybyggede. Kutteren, der hedder \"Birgit\" efter ejerens mor, er bygget på Faaborg Værft. Det har taget fem måneder at bygge den.

Ifølge fiskeriformanden for Fyn, Allan Buch, er det yderst sjældent at fynske fiskere bygger nyt.

\"Så vidt jeg husker, er det flere år siden,\" siger Allan Buch.

Oversigt

    Oversigt