Ung kvinde bundet under groft voldtægtsforsøg

En ung kvinde blev natten til lørdag bundet og truet under groft voldtægtsforsøg i kælder i Odense. Beboer tilkaldte politiet, da adfærden var unormal for kærestepar.

-

En ung kvinde bundet og truet under groft voldtægtsforsøg i kælder i Odense. Beboer tilkaldte politiet, da adfærden var unormal for kærestepar.

En anden beboers årvågenhed forhindrede natten til lørdag et særdelses groft voldtægtsforsøg i at udvikle sig til en fuldbyrdet voldtægt i Odense, mener politiet i Odense.

En 24-årig kvindelig studerende var ved 04.30-tiden på vej hjem fra en bytur, da hun ved sin bopæl lige op ad Odense Universitetshospital blev antastet af en ung mand. Manden pressede hende op mod døren til kvindens opgang, mens han sagde, at han ville have hendes penge.

Efter han havde fået pungen, tvang han hende til at låse døren op og ned i en kælder. Her bandt han hendes tørklæde for øjnene af hende og brugte et andet tørklæde til at binde hendes hænder til rør i loftet.

Efter at have befamlet og kysset hende på kroppen, hørte han pludselig larm. Det var politiet, der var blevet tilkaldt af en anden beboer. Beboeren havde synes, at opførslen ude foran døren var mistænkelig og ikke \"som et kærestepar ville opføre sig\". Det lykkedes den unge mand at stikke af over et to meter højt pigtrådhegn, hvor han blandt andet skadede sin hånd, fortæller kriminalpolitiet i Odense.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt