Ung kvinde efterlyst

Familien til den 28-årige Camilla Brandt fra Slagelse, der sidst er set i Glamsbjerg efter en familiefest i lørdags, er bekymret, fordi hun ikke er mødt op på sit arbejde og ikke har givet lyd fra sig. Familien beder derfor om oplysninger fra folk, der har set den unge journalist, der arbejder på Ude og Hjemme.

-

Familien til den 28-årige Camilla Brandt fra Slagelse, der sidst er set i Glamsbjerg efter en familiefest i lørdags, er bekymret, fordi hun ikke er mødt op på sit arbejde og ikke har givet lyd fra sig.

Familien beder derfor om oplysninger fra folk, der har set den unge journalist, der arbejder på Ude og Hjemme.

Camilla Brandt havde kørt sine bedstemødre hjem og sagde, hun ville overnatte i sin mors lejlighed på Pjentedamsgade i Odense.
Siden har ingen set hende, men et vådt håndklæde i morens lejlighed tyder på, at hun har været der til søndag.

Peugeot 206
Camilla Brandt kører i en auberginerød metallic-lakeret Peugeot 206, der er et år gammel og har registreringsnummer UV 42 359.

Intet tyder på, at hun er vendt hjem til Sjælland, for hendes brobizz er ubrugt.

Familien er bange for hun har overvejet selvmord, da kontoudtog tyder på, at hun har købt store doser piller i løbet af den forgangne uge.

Camilla Brandt har kort, lyst hår.

Oplysninger til Slagelse Politi på 58 50 14 48 .

Oversigt

    Oversigt