Ung mand amok: Kvinde fik bæltespænde i hovedet

20-årige vågner op til en sigtelse for to tilfælde af kvalificeret vold, efter han natten til søndag slog ud efter forbipasserende med sit bælte.

To kvinder blev natten til søndag ramt, da en 20-årig mand stod på Dyrehavevej i Nyborg og svingede med sit bælte.

Og de skal være heldige, at de ikke kom alvorligt til skade. Den ene kvinde kom kørende på knallert og blev ramt i hovedet af bæltet, som ungersvenden svingede med det tunge bæltespænde yderst.

Spændet ramte kvinden på hendes styrthjelm, så viseret smaderede.

Den anden kvinde kom cyklende og blev ramt på den arm.

Tilsyneladende umotiveret

Hvorfor den 20-årige stiller sig op og gør sig selv til potentiel voldsmand, ved vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede,  ikke. Lars Thede oplyser, at den unge mand ikke optræder i politiets databaser i forvejen.

Den 20-årige blev taget af politiet og i skrivende stund sover han rusen ud på politigården. 

Når han vågner bliver han sigtet for to tilfælde af såkaldt kvalificeret vold, løsladt og sendt hjem til Nordjylland, hvorfra han kommer.

Oversigt

    Oversigt