I det fynske folks tjeneste

Ung mand dræbt i solo-ulykke

En 29-årig mand mistede livet i en trafikulykke natten til lørdag. Ulykken skete i Melby ved Assens, oplyser politiet. På landevejen mod Odense kom han tilsyneladende ud i rabatten, og i forsøget på at rette sin Mercedes op fortsatte han på tværs af vejen.

Bilen ramte grøften med stor hastighed og slog flere koldbøtter inde på en mark.
Politiet i Assens siger, at manden blev dræbt på stedet. Ulykken skete kort tid efter midnat.