Ung mand gav politiet fuckfingeren

25-årig tissede på gaden og sov rusen ud på politigården.

En dum blanding af alkohol og stoffer fik en 25-årig mand fra Odense til at se stort på konsekvenserne af sin opførsel.

Således blev han ved 01.30-tiden natten til lørdag taget med på politistationen. Han havde opført sig aggressivt og konfronterende, da Fyns Politi tog manden i at tisse på gaden i Asylgade i det indre Odense.

Da politiet henvendte sig til den 25-årige gav han dem fuckfingeren.

Sådan en finger og en omgang tisseri på gaden er en overtrædelse af ordensbekendtsgørelsen og koster et bødeforlæg.

Manden fik lov at fortrænge tågerne på en af briksene på politigården.

Oversigt

    Oversigt