I det fynske folks tjeneste

Ung mand klemt ihjel af robot: Nu undersøges ulykken

Arbejdstilsynet er til stede hele tirsdagen på Borring Plast i Tommerup Stationsby, hvor en 27-årig mand mistede livet i en arbejdsulykke mandag aften.

Der flages på halv ved Borring Plast, hvor en medarbejder mistede livet mandag aften. Foto: Ole Holbech

En 27-årig mand fra Odense mistede mandag aften livet i en arbejdsulykke på Borring Plast i Tommerup Stationsby.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt og var til stede hos plastikfirmaet mandag aften og vil foretage undersøgelser det meste af tirsdagen også.

- Vi undersøger, hvad årsagen til ulykken er, lyder det fra Arbejdstilsynet.

Sådan skete ulykken

Arbejdstilsynet gav allerede mandag aften virksomheden påbud om, at robotten ikke må bruges, indtil ulykken er undersøgt til bunds. 

Læs også 27-årig død i arbejdsulykke

Den 27-årige mand var operatør ved plastikfirmaet, hvor han ifølge Fyns Politi under arbejdet blev klemt ihjel af en robotarm.  

Medarbejderen var kravlet ind for at udføre en opgave. Robotarmen satte pludselig i gang og klemte manden op mod et elskab, hvilket kostede ham livet. Han døde på stedet.