Ung mand sigtet for vold mod sin ekskæreste

På Langeland udviklede et møde mellem en 25-årig mand og hans ekskæreste sig voldeligt.

En 25-årig mand er blevet sigtet for vold mod to personer, hvoraf den ene er hans ekskæreste.

 

Volden fandt sted lørdag morgen på Nørrebro i Rudkøbing på Langeland. Det oplyser vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.

Klokken 5.38 opsøgte manden sin ekskæreste, og det udviklede sig voldeligt.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Grundlovsforhør lørdag eftermiddag

En anden person, der var til stede i gadebilledet, blev ligeledes involveret i slagsmålet. Den 25-årige mand blev anholdt klokken 6.14.

Politiet vil ikke ud med flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Manden vil blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Odense klokken 13, hvor flere detaljer om volden vil komme frem.

Oversigt

    Oversigt