I det fynske folks tjeneste

Ung odenseaner dræbt i trafikuheld

01:23

1 af 2

En bil med fire unge fynboer kørte natten til lørdag galt på den fynske motorvej. En 18-årig mand mistede livet på stedet.

En 18-årig mand er blevet dræbt i en trafikulykke på Fynske Motorvej ved Odense, oplyser vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.

Der var yderligere tre mænd i bilen, som forulykkede. En af dem har fået åbent benbrud, en anden flænger i hovedet og den sidste en bule i hovedet.

- Der var tale om en soloulykke, hvor fire unge mænd i alderen 18-20 år mistede herredømmet over en personbil, påkørte autoværnet og fortsatte ned af en mindre skråning, hvor køretøjet væltede om på siden, forklarer vagtchefen.

- En 18-årig mand fra Odense blev kastet ud af køretøjet og lå fastklemt under dette. Han blev kort efter erklæret død på uheldsstedet af en ambulancelæge, lyder det videre.

- De tre andre mænd er også fra Odense. Generelt har de det fint, oplyser Hans Jørgen Larsen til TV 2/ FYN og uddyber: Af af de unge har brækket lårbensknoglen, en anden har flænger i ansigtet og den sidste har fået mindre skader.

Ifølge bilinspektører tyder det på, at akvaplaning - vand på kørebanen - kan have været en medvirkende årsag til ulykken.

Motorvejen var spærret mellem afkørsel 53 og 52, men tidligt lørdag morgen er vognbanerne åbne igen.

Ved du noget? Så send os et tip