I det fynske folks tjeneste

Ung pige isoleret i celle

I halvandet døgn skal Emma Welander sidde 'fængslet' i sin celle på Ryslinge Efterskole.

02:09

I denne celle har Emma Welander været isoleret i mere end et døgn.

1 af 2

I modsætning til de hardcore-kriminelle kan hun dog forlade cellen til hver en tid. Hun deltager nemlig i et eksperiment, hvor eleverne på skolen undersøger hvad der egentlig sker med mennesker, der bliver isolationsfængslet.

- Jeg troede ikke det ville blive så slemt. Hun har meget lyst til at komme ud, og hun ved ikke, hvad hun skal lave
og gøre. Det er lidt mærkeligt, det havde jeg ikke troet, fortæller Christina Nyby Seligmann, der er elev på efterskolen.

Med regelmæssige mellemrum har Emma Welander sendt en videodagbog ud af cellen, så kammeraterne kunne følge forsøget.

- Jeg kan ikke sove mere, men jeg er egentlig ikke bange. Jeg er mere bange for at blive bange, siger hun i dagbogen.

Senest kl. 21.30 kommer Emma Welander ud af cellen. Der når hun nemlig de 36 timer, som en psykiater har sat som maksimum for isolationsfængslingen. Også selvom den er frivillig.