Ung spritbilist anholdt

Natten til fredag blev en 20-årig mand anholdt for at køre bil, mens han var påvirket af både alkohol og narkotika.

Det er kun en uge siden en 27-årig mand fra Odense med alkohol og kokain i blodet kørte sin kæreste og bedste ven ihjel. Men det er tilsyneladende ikke noget, der skræmmer andre.

- Vi kan altid fange spritbilister. Alle dage om året og i alle døgnets timer, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

I hvert fald kunne Fyns Politi klokken 02.05 natten til fredag anholde en kun 20-årig mand, der kørte bil påvirket af både alkohol og narkotika.

Den unge mand blev standset ved Shell-stationen på Hjallesevej i centrum af Odense.
Den 20-årige, der er tidligere kendt af politiet, blev løsladt tidligt fredag morgen og vil blive sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

Oversigt

    Oversigt