I det fynske folks tjeneste

Ung tyv sparkede på betjent

En politibetjent fra Nyborg blev ved midnatstid natten til onsdag sparket på armen, da han og en kollega ville anholde to unge indbrudstyve.

Tyvene blev taget på fersk gerning, da de var i færd med at bryde ind på Café Rembrandt, der ligger på Nyborg Havn.

Da betjentene ville sætte den ene af de to indbrudstyve - en 17-årig dreng - ind bag i politibilen, satte tyven sig til modværge og sparkede en af betjentene på armen. Sparket resulterede i, at betjenten pådrog sig lidt hudafskrabninger og hævelser.

Den 17-årige tyv er nu både sigtet for at have begået indbrud og for at have begået vold mod tjenestemand i funktion.