I det fynske folks tjeneste

Ungarsk kvinde svindler sig til opholdstilladelse: Her er hendes “arbejdsplads”

00:26

Her besøger TV 2/Fyn "rengøringsfirma" i Odense. Video: Anders Høgh

TV 2/Fyn besøgte tre adresser på Fyn, der kan knyttes til en 51-årig nigerianer, som angiveligt har hjulpet en 31-årig kvinde med at svindle sig til opholdstilladelse i Danmark. En byggeplads og efterladte bygninger blev fundet.

En 31-årig ungarsk kvinde har fået opholdstilladelse i Danmark ved at tilmelde sig med folkeregisteradresse hos en familie i Nordjylland uden familiens viden og tilladelse.

Derudover har hun en ansættelseskontrakt på Fyn, som ifølge TV 2 Nord er forfalsket. Kvinden kan med en opholdstilladelse i princippet hæve kontanthjælp og sociale ydelser på samme vilkår som danskere. 

Svindlen er formentlig orkestreret af en 51-årig mand fra Nigeria. Ifølge TV 2 Nord har manden forretningseventyr i Irland og Sverige, herunder et advokatfirma.

På Fyn knyttes den 51-årige mand til en privat adresse i Kerteminde og til to rengøringsfirmaer i henholdsvis Odense og Nyborg. Her arbejder den ungarnske kvinde ifølge hendes arbejdskontrakt, som politiet nu efterforsker.

Her besøger TV 2/Fyn de tre adresser

TV 2/Fyn besøgte fredag de to rengøringsfirmaers adresser samt den 51-årige mands private adresse for at få svar på nogle af de spørgsmål, der har rejst sig i sagen - men blev mødt af tomme og efterladte byggepladser og bygninger.

Første stop var Destiny Cleaning Services i Odense i Dannebrogsgade 1 tæt ved Danmarks Jernbanemuseum. Lige nu er adressen en byggeplads. Fyns Militærhistoriske Museum lå tidligere på adressen. Her er intet spor af rengøringsfirmaet på adressen. 

Læs også Ungarsk kvinde misbrugte ægtepar: Nu har hun fået opholdstilladelse

00:26

Her besøger TV 2/Fyn "rengøringsfirma" i Odense. Video: Anders Høgh

Luk video

I Mellemgade 22 i Nyborg skulle Radison Cleaning Services angiveligt ligge. Da TV 2/Fyn ringede på dørklokken, var der ingen, der svarede. I baggården er det tydeligt, at intet rengøringsfirma holder til på adressen. Bygningerne er efterladte og tomme - bortset lige fra duerne, der har skidt over det hele. 

00:23

Her besøger TV 2/Fyn "rengøringsfirma" i Nyborg. Video: Anders Høgh

Luk video

På den 51-årige mands private adresse i Kerteminde kigger en beboer ud af vinduet, men træder væk, da TV 2/Fyn kommer frem til ejendommen. Heller ikke her bliver der svaret på dørklokken, selv om vinduerne står åbne.

Den 51-årige nigerianer har efterfølgende kontaktet TV 2/Fyn, men ønsker ikke at blive interviewet om sagen. 

00:25

Her besøger TV 2/Fyn privat adresse i Kerteminde. Video: Anders Høgh

Luk video

Han har foruden de to rengøringsfirmaer tilsyneladende et advokatfirma i Nigeria med afdeling i den britiske hovedstad London. Virksomhedernes eksistens har TV 2/Fyn ikke kunnet få bekræftet.

Ret til kontanthjælp

Hvis den ungarske kvinde har fået opholdstilladelse som "vandrende arbejdstager", har hun ret til kontanthjælp på lige vilkår som danskere. 

For at få status som vandrende arbejdstager skal den ungarske kvinde kunne dokumentere, at hun har haft arbejde i Danmark. Det kan hun med ansættelseskontrakten fra rengøringsfirmaet på Fyn. 

Har kvinden fået løn i færre end 12 måneder, kan hun få ret til kontanthjælp i seks måneder. Har hun derimod arbejdet flere end 12 måneder, kan hun få ret til kontanthjælp i fuldt omfang. 

Kilde: Kommunernes Landsforening

Ved du noget? Så send os et tip