I det fynske folks tjeneste

Ungdoms-flyrejser fra Odense til Sunny Beach

En af sommersæsonens nyheder fra Hans Christian Airport er direkte ungdomsrejser til Sunny Beach.

En af sommersæsonens nyheder fra Hans Christian Airport er direkte ungdomsrejser til Sunny Beach.

Hver søndag i højsæsonen flyver det fynske ungdoms-charterselskabet Uptours direkte fra Odense til Sunny Beach og Golden Sands i Bulgarien.

- Vi har gjort det let for dig som fynbo at tage syd på, uden at skulle hele vejen til Billund eller Kastrup, skriver Uptours.dk på deres hjemmeside.

Selskabet forklarer, at det i flere år har været ønsket af selskabets gæster, at kunne flyve direkte fra Odense lufthavn.

- Vi har i alt 576 pladser til salg med afgang fra Odense lufthavn, fortæller direktør Anders Marcuslund fra Uptours.

Selskabet har arrangeret ungdomsrejser i Danmark siden 2004.

Udover at fynboer kan spare tid ved at flyve fra Hans Christian Andersen Airport, så slår selskabet også på at det er gratis at parkere i Odense lufthavn, mens man er på ferie, og at da lufthavnen er relativt lille, er der kun kort ventetid ved check-in og sikkerhedskontrol.

Ved du noget? Så send os et tip