I det fynske folks tjeneste

Ungdomspolitiker: - Grøn energi, ellers dør vi

Fremtiden for de unge i Svendborg Kommune blev forudset og fordømt, da Stem’rne holdt mikrofonen for gymnasieelever og lokale politikere under mandagens valgdebat på Svendborg Gymnasium.

00:30

- Vi har ikke et andet alternativ. Hvis vi ikke har grøn energi, så dør vi, sagde Alexander Butler fra Radikal Ungdom under en debat om kommunens ansvar overfor grøn energi.

At grøn energi ikke kan betale sig, er et argument, jeg ikke køber

Søren Kristian Kongegaard Mortensen, Socialdemokratiet

Debatten begyndte på opfordring fra en gymnasieelev:

- Hvordan vil de prioritere grøn energi? spurgte Ida fra Svendborg Gymnasium.

Ungdomspolitikerne er delte i deres holdninger til mængden af ansvar overfor den grønne energi. Nogle mente, at det allerede går fint med de bæredygtige energiformer:

- Vi har allerede god, grøn energi i Svendborg. Jeg synes ikke, vi har noget, at skamme os over, sagde Johan Emil Rasmussen fra  Dansk Folkeparti.

Og Martin Pateau fra Nye Borgerlige var af samme overbevisning.

- Det er en økonomisk prioritering og selvfølgelig er grøn energi vigtigt, men det eneste, kommunen skal gøre, er at skabe nogle gode incitamenter, så private virksomheder vil sætte sig fast i Svendborg, sagde han.

Der var dog flere af ungdomspolitikerne, der mente, at Svendborg Kommune selv skal tage ansvar.

- At grøn energi ikke kan betale sig, er et argument, jeg ikke køber, sagde Søren Kongegaard fra Socialdemokratiet, og havde selv det forslag, at kommunen skal danne et overblik over, hvor det vil være mest fordelagtigt at placere vindmøller.

- Vi er nødt til at gøre noget, og derfor er vindmøller en af de ting, der er allerbedst, hvis man gerne vil have vedvarende energi, sagde Søren Kongegaard.

Læs også Debatmøde: Bæredygtig bydel - ambitiøst eller fejlskud?

Vindmøller i baghaven

Det forslag er gymnasieeleven Ida med på.

- Nu bor jeg selv på Tåsinge, og jeg synes ikke, vi er generet af vindmøller. Så det vil ikke gøre noget, at få vindmøller i min baghave, sagde Ida fra Svendborg Gymnasium.

Og flere elever deler den holdning. Mandagens debatvinder blev nemlig et parti, der går ind for grøn energi. Det var Alternativet, der fik en kneben sejr ved Stem’rnes prøvevalg. Og til det havde formand Fabian Munkholm Davidsen en reaktion med rødder i partiet:

- Det er jo helt crazy, det her, sagde han.

Se et sammenklip af debatten her:

01:59 Luk video