Unge DF'ere: Vi ved, hvad der er bedst for os

120.706 fynboer sagde tordag JA - og 141.940 valgte at sige NEJ til at ændre retsforbeholdet. Og blandt de sidste blev der festet på Fyn.

Et klart nej fra fynboerne blev fejret nolge steder på Fyn - hos dem, der kalder sig vinderne ovenpå resultatet.

Hos Dansk Folkepartis ungdom var der sent i aftes fest. Dennis Malling er en af de unge, der igennem valgkampen har været på gaden for at påvirke folks kryds. Målinger har blandt andet vist, at netop unge har været kritiske.

- Jeg tror, det er fordi, de unge vil have, at vi selv skal bestemme i Danmark. Det skal ikke være EU, der bestemmer over os. Vi ved bedre, hvad der er godt for os - end Tyskland og Frankrig og resten af EU, siger Dennis Malling, der er bestyrelsesmedlem i DFU Fyn.

Han har mødt en del bekymrede vælgere.

- Folk har overvejende været bekymrede for, om vi ryger ud af Europol nu, og der kunne vi jo sige til dem, at der kunne de være helt rolige, siger Dennis Malling.

Valgkampen har været præget af tvivl, og det kan ifølge flere have påvirket resultatet.

- Det har været det eneste rigtigt: Har du været i tvivl, så stem nej, siger Christel Gall, der som "voksen" DF'er også havde sneget sig med til valgfesten hos de unge.

Vi ved bedre, hvad der er godt for os - end Tyskland og Frankrig og resten af EU.

- Man kan ikke bebrejde folk for at være i tvivl, så jeg synes, det var et klogt valg. Nej'et skal respekteres, og det gør det heldigvis også hele vejen igennem, siger Christel Gall.

 

 

 

De unge fynske socialdemokrater var allerede tidligt på aftenen mere slukørede - og havde ros til "modstanderne".

- Jeg synes, man må give DF og nej-siden, at de har ført en god valgkamp, og de har været synlige - og endnu mere synlige end os på ja-siden. Og så har det været en rodet valgkamp, hvor det selv for os har været svært at følge med i, hvad er sandt, og hvad er usandt, siger Oliver Dan Warwick, der er distriktsformand hos DSU Fyn.

Han mener, at de fra ja-siden har været for dårlige til at komme ud og møde de unge i øjenhøjde.

 

Oversigt

    Oversigt