Dødsulykke: To teenagere kørte ind i træ

En 18-årig mand og en 17-årig kvinde fra Sydfyn blev sidst på eftermiddagen onsdag dræbt i en soloulykke ved Gundestrup på Sydfyn.

Onsdag eftermiddag omkom en 18-årig mand og en 17-årig kvinde i en soloulykke ved Gundestrup på Sydfyn.

Begge unge mennesker døde på stedet, oplyser Fyns Politi.

- Bilen ramte et vejtræ og blev ved sammenstødet skilt i to dele, ligesom at bilens motorblok blev slynget ud af bilens motorrum, fortæller Fyns Politi.

Ulykken skete i en VW Bora.

Politiet formoder, at det var den 18-årige mand, der kørte bilen. 

 
 
Foto: Sara Fuglsig

- Foreløbige undersøgelser tyder på, at føreren formentlig mistede herredømmet over bilen i en kombination af for høj fart og glat føre.

- Det er i hvert fald det, vi arbejder ud fra, siger vagtchef ved Fyns Politi Erik Skov til TV 2/FYN.

Bilinspektører skal nu forsøge at finde frem til årsagen til ulykken. Det kan tage op til en uge, før politiet ved, hvad der skete på Gundestrupvej onsdag eftermiddag.

De dræbte er begge fra den sydlige del af Fyn, og deres pårørende er underrettet.

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt