To unge fra Årslev sigtet for forsøg på manddrab

De to mænd, der mistænkes for at stå bag et overfald med en spade på en mand i Årslev i fredags, er nu varetægtsfængslet.

Efter grundlovsforhøret onsdag er de nu sigtet for forsøg på manddrab.

Overfaldsmændene havde lovet politiet telefonisk, at de ville melde sig selv i løbet af søndag, men meldte sig først tirsdag eftermiddag. Det oplyser vagthavende ved Odense Politi.

De to mænd på 17 og 27 år er brødre, og politiet mener, at overfaldet sandsynligvis er en hævnaktion i forbindelse med nogle familiekonflikter.

Det 29-årige offer er endnu ikke kommet til bevidsthed efter overfaldet.

Oversigt

    Oversigt