Unge fravælger stadig erhvervsskolerne

Det er stadig gymnasiet som trækker, når de unge skal vælge uddannelse. Det vil erhvervsskolelederne lave om på ved at indføre karakterkrav og ændre skolernes image.

I 00erne handlede uddannelsesretorikken om, at Danmark skulle være et videnssamfund, og at vi alle helst skulle tage så lange uddannelser som muligt. Krisen kom og manglen på praktikpladser til erhvervsskoleeleverne var så høj, at mange ikke kunne kunne gennemføre deres ungdomsuddannelse. 

Man glemte at gode håndværkere er en nødvendighed for et velfungerende samfund, og derfor står erhvervsskolerne i dag med et problem, som kan komme til at betyde mangel på faglært arbejde i fremtiden. 

- Vi er i en situation, hvor vi er begyndt at tale om viden på en anden måde, og at vi skal have uddannet de unge i nogle andre retninger, og det vil vi nok først se effekten af om et par år, siger Allan Kruse, direktør for Svendborg Erhvervsskole. 

Trods stor politisk opmærksomhed og flere kampagner for at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelser, så viser helt nye tal, at det ikke er lykkedes. Til gengæld søger stadig flere fynske unge ind på de almene gymnasier. Samlet set har 2716 søgt om at komme ind på et af de 11 fynske almene gymnasier. Det er en stigning på næsten 8 procent i forhold til sidste år. 

Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 2016, procent

Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet.Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk.
Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet.Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk.

Den manglende interesse for erhvervsskolerne bekymrer erhvervsskolelederne. De vil nu gå ind i forhandlingerne om den nye gymnasiereform og prøve at påvirke politikerne til at indføre et karakterkrav på mindst 4 på gymnasierne. 

- Et karakterkrav på gymnasierne vil være en adgangsbom, og den er der nogle som ikke kan hoppe over, fordi de ikke har fået tilstrækkelige forudsætninger i folkeskolen, siger Allan Kruse, direktør for Svendborg Erhvervsskole.

Han håber stadig at unge, der godt kan komme i gymnasiet også vil vælge en erhvervsuddannelse. Men ser også en stor opgave i at ændre erhvervsskolernes image. 

- For få år tilbage hørte vi hele tiden om, at der ikke var praktikpladser, og at det var den store prop i den flaske som de skulle placere igennem. I dag ser det noget anderledes ud. I dag er der mere fleksible forløb, hvor man kan komme ud i flere virksomheder. 

 

Fra gymnasie til erhversskole: Det er rart at arbejde

Henrik Andersen, elektriker-elev på Svendborg Erhvervsskole skal til svendeprøve om 3 uger.  For seks år siden valgte han gymnasiet, men det var en fejl. 

- Jeg føler, at jeg blev vejledt til at tage gymnasiet på grund af de karakterer, jeg havde. Det var ikke et valg, jeg tog, fordi det var det, jeg ville. 

Han mistede interessen for gymnasiet og de mange lektier. Senere fandt han ud af, at det var en anden retning, han ville gå. Elektronik havde altid været en interesse, derfor valgte han i stedet at starte på elektrikeruddannelsen. Han fandt hurtigt en praktikplads. 

- Jeg synes, det er rart at være på arbejde. Tiden flyver afsted, og jeg går og hygger mig med det. 

På baggrund af skolernes registreringer i december 2015 er det opgjort, at der samlet set er 4.240 elever, der aktivt søger praktikplads. Af disse er 2.007 elever søgende med et afsluttet grundforløb. Det er henholdsvis et fald på 31 procent og et fald på 26 procent i forhold til samme måned sidste år.

 

 

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt