I det fynske folks tjeneste

Unge fynboer ville fuske med valgkort

To mænd prøvede med kopi af et valgkort at stemme to gange på samme kort. Da det ikke gik, åd den ene kortet.

To mænd prøvede med kopi af et valgkort at stemme to gange på samme kort. Da det ikke gik, åd den ene kortet.

To unge fynboer forsøgte sig torsdag aften som valgfuskere, da de på Abildgårdskolen i Odense dukkede op med valgkort for at få udleveret stemmesedler.

- Den første afleverede en kopi af sit eget valgkort og havde held til at få udleveret en stemmeseddel. Den anden forsøgte så at aflevere originalen, men det blev afvist i skanningssystemet, siger vagtchef Per Sterobo.

Da det originale valgkort blev afvist, fik ejermanden, der havde afleveret en kopi, pludselig kolde fødder og krævede nu sit valgkort igen mod at aflevere sin stemmeseddel.

Det afviste en tilforordnet på skolen, der fattede mistanke.

- Så forsøgte han i stedet at flå valgkortet til sig, og det lykkedes ham at få revet halvdelen af det til sig, før begge de unge mænd stak af, siger Per Sterobo.

Da kortet jo nåede at blive skannet ind, har politiet allerede identiteten på den ene, og den anden unge mand er ifølge politiet blevet genkendt af folk på stedet.

- De bliver ikke svære a løbe op, og de kan nu imødese en sigtelse for dokumentfalsk, siger vagtchefen.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip