Unge kristne smidt ud af SDU

Flere kristne organisationer havde i fællesskab lejet lokaler på universitetet. De skulle have missioneret i andledning af "Mission Week" - men rektor smed dem ud.

Der skulle have været møder ugen igennem på både Teknikum og Syddansk Universitet, men studerende havde klaget til skolens ledelse over arrangementerne.

Det fik rektor Jens Oddershede til at undersøge sagen, og så kom det frem, at Kristeligt Forbund for Studerende i samarbejde med Fyns Valgmenighed, Sct. Hans Kirke, Luthersk Mission Unge og Indre Missions Unge havde booket lokalerne uden at fortælle om det egentlige formål.

- De har ikke overholdt universitetets regler. Man må ikke missionere og

holde hvervemøder her, og vi var ikke klar over, det var det de ville, da de reserverede lokalerne, fortæller rektor Jens Oddershede.

I følge planen skal de unge kristne stemme dørklokker på kollegier i morgen og holde møder på Kulturmaskinen. Det er endnu uvidst, hvad der sker med de arrangementer.

Der er i øjeblikket vild debat på facebook - du kan selv blande dig her.

TV 2/Fyn forsøger at få en kommentar fra arrangørene af "Mission Week."

Hvad er "Mission week"?

Oversigt

    Oversigt