Unge kvinder går sammen: Kvinde, kend din kurs

Investeringsverdenen er domineret af mænd, og mange kvinder kommer sjældent i gang med aktier og finanser. Det vil en kvinde fra Odense sammen med sine medstuderende lave om på.

Kvinder investerer mindre end mænd, og lige nu er 68 procent af det danske aktiemarkeds værdi ejet af mænd.

Derfor er en gruppe unge kvinder fra CBS gået sammen i organisationen Female Invest, som holder begynderkurser i investering.

quote Tryghed og selvtillid. Kvinder mangler et rum, hvor de kan trække sig tilbage og få brudt den usikkerhed, de går med

Anna-Sophie Hartvigsen

Formålet med kurserne er at give svar på de spørgsmål, de selv stod med, da de begyndte at investere.

-  Der findes ingen kvindelige rollemodeller. Det var noget, jeg manglede for at føle mig tryg. Så det prøver vi at skabe nu, siger Anna-Sophie Hartvigsen, der medejer at Female Invest.

Og med vind i sejlene har Female Invest udvidet til hele landet og udgiver mandag bogen: Klar-Parat-Investér.

Kvinder, kom i gang

Forbrugsøkonom fra Nordea, Ann Lehmann Erichsen forklarer, hvordan kvinder er alt for gode til at spare ved at lade pengene stå i banken, men det får ikke pengene til at vokse. Tværtimod.

 - Jeg synes, vi skal fokusere på at få flere kvinder til at åbne øjnene, for man er nødt til at veksle sin opsparing til en investering, hvis man vil vinde kampen mod inflationen. For med det nul-renteniveau vi har, så taber pengene værdi, når de bare står på en opsparingskonto, siger Ann Lehmann Erichsen.

Fire råd om investering:

80 procent af investeringsrelaterede transaktioner i Danmark foretages af mænd, som også ejer omkring 110 milliarder kroner mere i værdipapirer end danske kvinder. Det viser tal fra Danmarks Værdipapircentral.

Ifølge Anna-Sophie Hartvigsen skal der to ting til for at få kvinder til at investere

- Tryghed og selvtillid. Kvinder mangler et rum, hvor de kan trække sig tilbage og få brudt den usikkerhed, de går med, siger hun.

quote Hvis det med at investere blev afmystificeret og gjort konkret, så vil det nok være nemmere – også for kvinder – at forbinde investering med noget, som de kan have høj tillid til. For mange kvinder er investeringer ikke konkret nok, til at man forstår det og har tillid til det

Ann Lehmann Erichsen

Foreningen Female Invest arbejder aktivt for at skabe et trygt rum, hvor kvindernes interesse for investering og pension vækkes. Ifølge Anna-Sophie Hartvigsen burde hun være en af dem, der havde bedst styr på finanserne, med CBS-studierne i baghånden, men virkeligheden er en anden.

- Jeg manglede selv et sted med ligesindede. På mit studie var der ikke nogen, jeg kunne gå til, hvis ikke jeg forstod mig på de opblæste betegnelser. Jeg var en outsider. Jeg turde ikke spørge om hjælp hos mændene, fordi de taler et helt andet sprog, hvad formidling angår, fortæller hun.

Kvinder er overforsigtige

Kvinder er dominerende på de videregående uddannelser, men når det kommer til at investere, er de håbløst bagud.

Mens kvinderne har bedre styr på opsparingen til den uforudsete regning end mændene, så er kvindernes investerede formue mindre end mændenes.

-  Kvinders risikoprofil er ’forsigtig’. Pengene står på kontoen og taber værdi mod inflationen. Og med den lave indlånsrente er man nødt til at hæve sin risiko, hvis man vil have et afkast, der er til at få øje på, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

- Kvinderne holdes også tilbage af, at de tager mere barsel, oftere arbejder deltid og typisk trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det koster på opsparingen, tilføjer hun.

Og det bør de ikke. For danske kvinder har opnået bedre afkast end danske mænd de sidste 9 ud af 13 år.

- Hvis det med at investere blev afmystificeret og gjort konkret, så vil det nok være nemmere, også for kvinder, at forbinde investering med noget, som de kan have høj tillid til. For mange kvinder er investeringer ikke konkret nok, til at man forstår det og har tillid til det, siger Ann Lehmann Erichsen.

 

Kvinder og investering

 

Oversigt

    Oversigt