I det fynske folks tjeneste

Unge lærlinge: Skolelærere ved intet om erhvervslivet

Mødre og skolelærere præger de unge i en alt for boglig retning, mener metallærlinge. Det samme oplever man hos Teknologisk Institut.

Der er en afslappet stemning og god humor på maskinfabrikken Lykkegaard i Ferritslev på Fyn.

Det sætter sit præg på den gamle familievirksomhed, at der er mange unge mennesker.

Ud af medarbejderstyrken på 17 er der tre lærlinge og to nyuddannede i produktionen.

Lykkegaard producerer pumper og ventiler til kraftværker, dambrug og en række industrier til 40 lande over hele verden, og er en økonomisk solid forretning.

Intet er standard, og det er virksomhedens styrke. Man har prøvet at køre produkterne igennem dyre CNC-maskiner, men der er intet at spare.

Fabrikslokalerne hos Lykkegaard er præget af orden, der fejes hver dag, og alting har sin plads.

Det er en ordentlighed, som afspejler sig i virksomhedens produkter, og det stiller krav hver dag til de ansatte.

Også større krav end 23-årige Mathias Mose, der kom lige fra gymnasiet til en læreplads, havde regnet med.

- Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gå i gang med efter gymnasiet, og havde haft en del småjobs, da min bedstefar gjorde mig opmærksom på muligheden for at komme til Lykkegaard. Jeg var noget skeptisk. Jeg opfattede det som lavstatus at blive håndværker, og havde vel en forestilling om, at det var for de uintelligente, men jeg må erkende, at sådan er det slet ikke. Jeg er rigeligt udfordret på matematikken, som jeg havde på b-niveau i gymnasiet, og du skal være hurtig og kreativ, siger han.

Ifølge Mathias Mose er der en stor forskel fra gymnasiet til hans nye læreplads.

- Her regner man med dig. Man stoler på, at det du laver passer på en my. I gymnasiet har du kun ansvaret for din egen læring, siger han.

I hans afgangsklasse var der en enkelt, der gik tømrervejen, og så ham selv, der valgte at gå i lære som industritekniker ellers er der ingen, der er gået håndværkervejen.

Han har fået merit med fra gymnasiet, så han kan gennemføre uddannelsen hurtigere end de normerede fire år.

- Jeg må sige, at jeg er utrolig glad for mit job, men jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil læse videre til ingeniør, når jeg er udlært, siger han.

Steen Simonsen, der også er i lære som industritekniker, kom direkte fra 10. klasse, hvor der var 7 ud af 82, der valgte en håndværkeruddannelse - og kun to inden for metalfagene.

Den ene er i øvrigt faldet fra igen.

- Jeg havde været fejedreng på Aarslev Maskinfabrik, da min far sagde, at han formentlig kunne skaffe mig ind hos Lykkegaard. Det kommer jeg aldrig til at fortryde, siger Steen Simonsen.

Han mener, at lærerne i Folkeskolen er alt for dårligt klædt på til at rådgive de unge.

- De ved ikke, hvad det vil sige at være håndværker. De har selv gået på gymnasiet og derefter på seminariet. De har aldrig været ude på en arbejdsplads og få sorte fingre, og så er der nok mange af mine kammerater, der får at vide hjemmefra, at de bør blive læge eller lærer. Og så er det jo også lettere bare at følge med kammeraterne over i gymnasiet, siger Steen Simonsen.

Han mener ikke, at hans jævnaldrende har nogen forestilling om, hvad et håndværkerjob indebærer, og hvad indtjeningsmulighederne er.

- Du tjener hurtigt 500.000-600.000 kroner, hvis du er dygtig til dit job, og tager du til Norge, kan du tjene det dobbelte. Det kan vist sagtens konkurrere med en læge eller lærerløn, og så er det værd at huske på, at du får løn under hele uddannelsen, og har fri når du går hjem, siger Steen Simonsen.

Også Steen Ulrichsen fra Teknologisk Institut i Odense, der har rekrutteringsproblemer inden for robotindustrien, genkender billedet med den skæve rekruttering til metalindustrien.

- Når jeg holder foredrag rundt omkring, bliver jeg ofte opfordret til at holde foredraget for landets mødre i stedet for. For det er tilsyneladende dem, der bestemmer, hvilken uddannelse de unge skal gå i gang med, siger han.

Indehaver af Lykkegaard A/S, Karsten Lykkegaard, er enig i, at skolerne bør være bedre til at motivere de unge til en faglig uddannelse.

- Men der er også en vis træghed hos mestrene til at oprette lærlingepladser. Mange har en fordom om, at det er besværligt og koster penge, men tilrettelægger man arbejdet fornuftigt, kan man tjene penge på at have lærlinge, og så har man let adgang til arbejdskraften bagefter, siger Karsten Lykkegaard.

TV2/Fyn sender søndag klokken 19.30 et indslag om manglen på industriteknikere. Lars Hansen, formand for Syddansk Erhvervsskole og Metal i Odense, og Lars Lynge, formand for maskin-brancheforeningen DVF deltager i studiet.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip