I det fynske folks tjeneste

Unge laver ungdomskulturhus

Unge i Assens Kommune har fået penge til at lave deres eget ungdomskulturhus. De unge skal nu bestemme, hvad huset i Glamsbjerg skal bruges til.

I alt har kommunen afsat tre millioner kroner til ungdomskulturhuset.

- Vi håber, at de unge griber chancen og møder op, så de selv får indflydelse på huset, som jo etableres for dem, siger Mogens Johansen(SF), formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

Alle unge i kommunen er derfor inviteret til workshop 7. marts, hvor ideerne og forslagene til hvad huset skal bruges til, gerne skulle sprudle. Workshoppen vil blive styret af Carsten Borch, og der vil blive mulighed for at komme med input til både de fysiske rammer for huset, organisering og indhold.

- Dagen er en mulighed til at komme med deres gode idéer til huset og være med til at udfolde visionerne sammen med skolerne og kommunen, siger Mogens Johansen.

Huset var oprindeligt planlagt til at åbne i 2014/15, men planen er rykket et år frem.

Ved du noget? Så send os et tip