Unge mænd anholdt for større indbrud

To unge mænd blev kort efter midnat natten til fredag anholdt for et indbrud på en maskinstation i Tommerup.

Fyns Politi fortæller, at de to på 22 og 19 år blev anholdt, efter at de havde knust ruder i maskinstationen på Ellehaven og herefter stjålet en havetraktor, kompressor, støvsuger, højtryksrenser og en bilradio. Herefter forsvandt de to mænd i en stjålet Fiat med en stjålet trailer fra firmaet "Brenderup Trailer".

På Tommerupvej i Vissenbjerg blev de to dog stoppet af en patruljevogn, der anholdt mændene. Det var fredag morgen endnu uklart, om mændene skal fremstilles i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt